Om dette arrangement

Tid
17:00 - 19:00
Pris
75 kr.
Bibliotek
Lokalitet
Mødested: Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8900 Randers
Målgruppe
Voksne
Workshop

På tur i mørket

09.01.24
Randers Naturcenter og Randers bibliotek inviterer dig og litteraturen med udenfor!

Vi inviterer uden for til et forløb, hvor vi mærker vinteren og deler natur- og litteraturoplevelser i mørket. Vi er nysgerrige på, hvad der sker i os, når vi bevæger os ud i mørket. Hvordan det påvirker vores sanser og oplevelse af naturen og litteraturen. Og hvad kan vi lære af vinterens natur?

Kom med os ud og mærk efter i egen krop!

Turene forløber over 3 gange i november, december og januar. Du er velkommen alle 3 gange eller til bare at kigge forbi en enkelt gang og se, om det er noget for dig. Bemærk dog, at du bedes tilmelde dig hver enkelt gang.

 

Tirsdag d. 9.1. er temaet 'Stjerner og stjernehimlen'

Er der noget smukkere end nattehimlen og alle dens millioner af glimtende stjerner? Vi tror det ikke! Derfor vil vi denne aften invitere jer ud og opleve nattehimlen.

Naturvejleder Maria S. Cornett fortæller om, hvordan man kan komme i gang med at udforske nattehimlen og taler om forskellige tips og tricks, der gør det nemmere at navigere rundt på himlen. I fællesskab finder vi forskellige stjernebilleder og snakker om, hvordan vi finder dem igen. Litteraturformidler Mai Kordelin Paulsen præsenterer bidder af litteratur, der forholder sig til at være menneske i en verden i forandring.

Skulle vi være så uheldige, at der er skyet på dagen, så rykker vi inden for i brændeovnens skær.

På turen er både børn og voksne velkomne!

 

Vi sørger hver gang for lidt varmt at drikke og en bid mad.

Billetpris: 75 kr., som dækker forplejning. 

 

Vær opmærksom på, at arrangementerne foregår udenfor, og at der kan være ujævnt terræn. Klæd dig på efter vejret og hav godt fodtøj på.

 

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Mai Kordelin Paulsen på e-mail:mkp@randersbib.dk.