
Om dette arrangement
På tur i mørket
Vi inviterer uden for til et forløb, hvor vi mærker vinteren og deler natur- og litteraturoplevelser i mørket. Vi er nysgerrige på, hvad der sker i os, når vi bevæger os ud i mørket. Hvordan det påvirker vores sanser og oplevelse af naturen og litteraturen. Og hvad kan vi lære af vinterens natur?
Kom med os ud og mærk efter i egen krop!
Turene forløber over 3 gange i november, december og januar. Du er velkommen alle 3 gange eller til bare at kigge forbi en enkelt gang og se, om det er noget for dig. Bemærk dog, at du bedes tilmelde dig hver enkelt gang.
Tirsdag d. 5.12. er temaet 'Uhygge'.
På denne tur er det tid til en gedigen omgang december-u-hygge! Vi mødes i Fladbro Skov og går sammen i mørket og samles herefter om bålet, hvor vi deler vores oplevelser af at gå i mørket.
Naturformidler Birgitte Hyldahl Ptak fortæller om nattens natur – hvad sker der i naturen om natten, hvilke dyr er nataktive, og møder vi mon nogen af dem? Litteraturformidler Mai Kordelin Paulsen runder aftenen med oplæsning af en historie, der rigtigt får uhyggen til at brede sig.
På turen er både børn og voksne velkomne!
Vi sørger hver gang for lidt varmt at drikke og en bid mad.
Billetpris: 75 kr., som dækker forplejning.
Vær opmærksom på, at arrangementerne foregår udenfor, og at der kan være ujævnt terræn. Klæd dig på efter vejret og hav godt fodtøj på.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Mai Kordelin Paulsen på tlf.: 87106837 eller e-mail:mkp@randersbib.dk.