Kunsten at efterligne dyrelyde
Kunsten at efterligne dyrelyde

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 14:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Scenen på Hovedbiblioteket, Stemannsgade 2, 8900 Randers
Målgruppe
Voksne
Workshop

AFLYST - Walking Landscapes - kunsten at efterligne dyrelyde

13.08.22
AFLYST - Har du nogensinde på et eller andet tidspunkt i dit liv, af en eller anden grund, lært dig selv at imitere lyden af et dyr?

AFLYST

 

Den svenske performancekunstner Maria Lepistö holder et humoristisk og hjerteligt oplæg om den 12 timer lange landskabsvandring, hun foretog i Randersområdet sidste år i forbindelse med kunstprojektet Walking Landscapes. Under sin vandring stødte Maria på en række forskellige dyr, som hun betragter som indbyggere i Randers kommune.

I oplægget inviterer Maria publikum til at reflektere over, hvilken rolle dyrene spiller i vores liv: Udgør de motivet for et naturfotografi ved Gudenåen? Er de husdyr hjemme på vores bopæl? Underholder de os i Randers Regnskov? Eller er de gjort til handelsvarer i kødindustrien ved Danish Crown?
Maria er optaget af historiefortælling, det talte ord og stemmens rytme og emotioner. I sin kunst blander hun forskning, følelser og et ønske om at strække sproget i nye retninger. Dette udmønter sig i hendes mangeårige arbejde med den menneskelige tilegnelse af dyrelyde. I 2013 dannede hun performancefællesskabet The Animal Sound Society, hvor hun og en række internationale kunstnere optræder med deres lidt specielle talent, hvor de har lært sig selv at imitere alverdens dyrelyde.

Det er gratis at deltage – tilmelding ikke nødvendig.

Varighed: 25 minutter.
OBS! Oplægget bliver afholdt på engelsk.

Det foregår på scenen på Hovedbiblioteket.

Spørgsmål til workshoppen kan sendes til Line Sørensen

Lad dine sanser blive udfordret med Walking Landscapes

Den særegne natur i Randers kommune er med kunstprojektet Metropolis Landscapes blevet til scene for performance og kunst. I Kulturhusets store sal vises udstillingen Walking Landscapes, der dokumenterer de landskabsvandringer, som 10 kunstnere foretog sidste sommer. Det sker gennem videokunst, fotos, tekst m.m. fra 8.-19. august i samarbejde med Metropolis – Københavns Internationale Teater, Nordea-fonden m.fl.

De deltagende kunstnere bygger på hver deres måde bro mellem natur, kunst og kultur, og deres fælles udtryk i udstillingen bliver afsæt til projektets næste fase, Talking Landscapes – en række samtalecaféer, som finder sted i Randers i september 2022. 
Tre af de kunstnere, som deltog i vandringerne sidste år, inviterer i forbindelse med Randers Festuge og i forlængelse af udstillingen, til oplæg og workshops. Den 14. august demonstrerer billedkunstner Pia Græsbøll en særlig teknik, hvor plantevækster bliver omdannet til fotoværker. Performance- og lydkunstner Nina Tind afholder samme dag en event, hvor du på tætteste hold kan opleve, hvordan hendes helt særlige mikrofon-sko opfanger lyde i byrummet. Performancekunstner Maria Lepistö arbejder også med lyd, idet hun har et særligt talent, hvor hun kan efterligne dyrelyde. Hun holder et oplæg lørdag den 13. august på scenen hos Randers Bibliotek, hvor hun sætter menneskets forhold til dyrene i perspektiv.