Anya Poulsen, Kristina Holgersen og Line Felding sætter fokus på vilde kvinder på Hovedbiblioteket
Anya Poulsen, Kristina Holgersen og Line Felding sætter fokus på vilde kvinder på Hovedbiblioteket

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
90 kr. (studerende 55 kr.)
Bibliotek
Målgruppe
Voksne
Musik

UDSOLGT: Koncertforedrag - Vilde kvinder, mørke toner

27.09.23
Kom til en tankevækkende musikoplevelse af de sjældne! Rockens banebrydende kvindeskikkelser fra Patti Smith til Billie Eilish er i fokus denne aften - i en vekselvirkning mellem tale og lyslevende musik.

NB - ARRANGEMENTET ER UDSOLGT!

I en poetisk kombination af tale og live-numre dykker Anya Mathilde Poulsen, Kristina Holgersen og Line Felding ned i historien om kvindelige musikere, der har udfordret normer og forestillinger om køn, krop og seksualitet.

Tag med ind i et univers, hvor musik og litteratur smelter sammen, og hvor temaer som køn, musik og ligestilling sættes i fokus og til debat på inspirerende og poetisk vis. Afsættet er Anya Mathilde Poulsens anmelderroste bog "Vilde kvinder, mørke toner - om køn og musik", som udkom i 2021, og som af Weekendavisen blev udråbt til “en forrygende kønspolitisk musikhistorie”.

Denne aften interviewer Randers Biblioteks musikformidler, Mik Stegger, forfatter og tidligere DR-journalist Anya Mathilde Poulsen om kvindelige musikere, der på inspirerende måder har udfordret normer og forestillinger om køn, krop og seksualitet. Hør bl.a. om den queer blues-dronning Ma Rainey, gospel-guitargudinden Sister Rosetta Tharpe, de tvetydige kønsuniverser hos Patti Smith og PJ Harvey, heksefigurens betydning hos Yoko Ono og Courtney Love, og om hvordan køn og ligestilling sættes til debat hos helt aktuelle kunstnere som Beyoncé og Billie Eilish.

Det talte ord akkompagneres af den prisbelønnede sanger og sangskriver Kristina Holgersen, og af Line Felding, der til daglig er cellist i bandet Cody. I en vekselvirkning mellem fortælling og live-numre folder arrangementet sig ud i en organisk og dialogisk oplevelse af ord og musik. Musikdelene byder bl.a. på fortolkninger af Billie Eilish og Patti Smith (sidstnævnte i dansk oversættelse), det gamle Carter Family-nummer fra 1927 ‘Single Girl, Married Girl’ spillet på autoharpe (helt autentisk), og en buket af Kristina Holgersens egne numre.

Bemærk: specialpris for studerende!