Om dette arrangement

Tid
19:30 - 21:30
Pris
345 kr.
Bibliotek
Lokalitet
Værkets Store Sal
Målgruppe
Voksne
Musik

Annas sang – bogkoncert med Benjamin Koppel feat. Cæcilie Norby og band

20.01.23
I samarbejde med Værket inviterer vi til en helt særlig aften med musik og foredrag af Benjamin Koppel omhandlende hans bestseller-bog ’Annas sang’.

Benjamin Koppels debutroman ’Annas sang’ har i den grad taget anmeldere og læsere med storm. Familiekrøniken, der bygger på Benjamins grandtante Annas næsten 100-årige liv, har rørt folk over hele landet og har for mange været en af årets bedste læseoplevelser.

Bogen er i høj grad baseret på Annas vanskelige og dramatiske liv, som hun nåede at fortælle om til Benjamin gennem en række samtaler i sine sidste leveår. Benjamin og Annas mange samtaler inspirerede ikke bare til romanen ’Annas sang’, men også til et musikalsk værk ’Anna’s Dollhouse’, hvor Benjamin har videregivet historierne til sangerinde og tekstforfatter Cæcilie Norby, der har poetiseret Annas fortællinger og sat tekst til Benjamins sangcyklus, der består af ni sange, som udkom samtidig med bogen.

Så glæd dig til en spændende aften, hvor Benjamin Koppel både taler om baggrunden for ’Annas sang’ og lader musikken føre dig videre ind i Annas verden. Musikken bliver opført med Cæcilie Norby i front akkompagneret af Benjamin Koppel Quartet.

Køb billet her

Materialer