Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Kulturhusets sal
Målgruppe
Voksne
Foredrag

Randers Biblioteks Mandeklub efterår 2023

10.10.23
Tilmeld dig bibliotekets Mandeklub nu!

Stedet, hvor vi mænd mødes til en uformel snak, hører spændende foredrag fra "Dagens Mand", drikker en kop kaffe og synger et par sange.
De syv tirsdage er 12. september, 26. september, 10. oktober, 24. oktober, 7. november, 21. november og 5. december

Der er et begrænset antal pladser, så vent ikke for længe.

OBS: Du skal kun tilmelde dig første gang, så er du automatisk tilmeldt efterårets syv gange

Kun for mænd!

10.10  Mød Jesper Nørskov Pedersen, Museumsinspektør Museum Østjylland / Sabotagen på Scandia

Natten til den 6. juli 1943 blev indbyggerne i Dronningborg vækket af et kæmpe brag, da transformatorstationen på Scandia blev sprængt i luften af en gruppe lokale modstandsfolk, som i nattens mulm og mørke hoppede over pigtrådshegnet langs Udbyhøjvej.Tag med museumsinspektør Jesper Nørskov Pedersen på tur til den gamle fabrik i sabotørernes fodspor og hør historien om den dramatiske sabotageaktion, Gestapos jagt på de involverede, et hemmeligt signal fra en politibetjent og et særligt spil, der var inspireret af begivenhederne.

24.10 Mød Jørgen Smidt-Jensen / “Hvorfor skal vi have museer - og skal vi reformere dem?”

Det er mere end 150 år siden, de første museer åbnede i de danske provinsbyer. Museerne er blevet en fast del af kulturlivet. Men skal det fortsat være sådan? Tidligere museumschef Jørgen Smidt-Jensen lægger med et oplæg om museumsvæsnet op til diskussion af, om vi skal afskaffe museerne eller tværtimod styrke dem? Om udgiften til museer bare er at smide penge i et stort sort hul, eller om vi hellere burde forbedre deres økonomiske grundlag? Og om vi skal have offentlige museer, eller vi lige så godt kunne privatisere dem, når der er mennesker, som aldrig sætter deres ben i dem?

07.11 Mød Mik Stegger, musikformidler ved Randers Bibliotek

Et oplæg om organisten og komponisten Rued Langgaard

21.11 Mød Peter Sabroe, leder af metalkoret Scandia og bestyrelsesformand for Korby Randers, tidligere skoleleder / ”Mit liv som kormand i Randers”

I 40 år har Peter Sabroe været dirigent i mandskoret Metalsangkoret Scandia. Det har været en spændende rejse. Hvordan bliver man lige hyret som dirigent. og hvorfor i alverden bliver man hængende i så mange år. 
Siden 2004 har også har været med i Korby Randers, med masser af spændende oplevelser.

05.12 Mød Stig Ulrichsen

I foredraget fortæller jeg om mit liv og min karriere inden for erhvervslivet, radio og tv, og berører emner som at møde livets udfordringer, inklusive døden og tabet. Jeg deler budskabet om at tro på sig selv, leve livet i nuet og forfølge det, der har størst betydning. Hør om samarbejde med nogle af Danmarks og verdens største og populæreste stjerner og måske et par ord om mit møde med Præsident Barack Obama.

                                 

Venlig hilsen

Henrik G, Peter E og Erik L