Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Gratis
Målgruppe
Voksne
Foredrag

Fortællinger fra danske slotte og herregårde med fokus på Randersegnen.

25.11.21
Et foredrag med historier fra danske herregårde. Om arkitekter, arkitektur, adelsmænd og bønder. Men også særegne spøgelser, borgerkrige og en dansk konge, der til slut kun regerede over Sakskøbing by.

Den røde tråd i foredraget er kronologien. Niels lægger ud med at fortælle om de mange private borganlæg, der skød op i de urolige tider i 1300-tallet. Du vil her høre om retten til at fejde sin nabo med ”ærefuld vold”, blot man besad et fejdebrev. Om det efterfølgende forbud mod privat borgbyggeri og licence to crenellate – retten til at udsmykke sin bolig som en fæstning. Fra renæssancen, barokken og klassicismen hører du bl.a fortællinger om Bagge Griis´ mislykkede attentat på Skipper Clement, Jørgen Lykke til Overgaard – Danmarks sidste ridder - hans kontroverser med præstestanden og opførelsen af Jyllands første renæssanceherregård. Fra Sostrup hører du om den vilde greve, der formøblede det hele, og fra Visborggård hører du om et maleri, der straffer. Men der er også gode historier fra Dronningborg, Gl. Estrup, Clausholm og Bidstrup.

Foredraget er i samarbejde med foreningen Droningborg Historier.