Bjellerup Ladegård
Bjellerup Ladegård

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Målgruppe
Voksne
Køb billet(ter)
Foredrag

Foredrag: Bjellerup Ladegård - En jernalderlandsby i Dronningborg

16.11.22
Dronningborg har alle dage været et populært sted at bo - også i bondesten- og bronzealderen.

Nord for hvad der i dag kaldes Bjellerup Ladegård, udgravede Museum Østjyllands arkæologer i vinteren 2021-2022 nemlig store dele af en større landsby fra jernalderen. Udgravningen bød dog også på indslag fra bondestenalderen og bronzealderen.

I dette foredrag kan du høre om landsbyens start i ældre jernalder og udviklingen frem mod yngre jernalder, hvilket er en fortælling om de enkeltliggende gårde, der blev til mere tætliggende indhegnede parceller. Altså en fortælling om livet for små 1500-2000 år siden, og hvordan det at bo tæt sammen påvirkede datidens byggeskik og samfund. Der bliver også tid til at se nærmere på nogle af de fine fund, som er blevet gjort på stedet.

Mødested: Dronningborg Bibliotek, Udbyhøjvej 81, 8930 Randers NØ

Det er gratis at deltage. Tilmelding nødvendigt.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Randers Bibliotek, Dronningborg og Museum Østjylland.