Walking landscapes udstilling
Walking landscapes udstilling

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
Voksne
Andet

Walking landscapes - udstilling

08.08.22 - 19.08.22
En udstilling, hvor du kan opleve landskaberne omkring Randers med nye øjne og åbne sanser.

Med udstillingen Walking Landscapes Randers kan du få inspiration fra 10 kunstnere til at opleve landskaberne omkring Randers.

Hver kunstner har forud for udstillingen vandret i 12 timer og har undervejs filmet sine interaktioner med omgivelserne. Gennem videoer, rutebeskrivelser, billedmateriale og DIY-guides fortolker kunstnerne landskaberne og tager os med på opdagelse. 

Du kan gratis opleve udstillingen i Kulturhusets store sal den 8.-19. august, hvor der dagligt er adgang i Bibliotekets åbningstid

Gratis. Ingen tilmelding.

Spørgsmål til udstillingen kan sendes til Line Sørensen

 

Om Walking Landscapes:
Udstillingen er baseret på det kunstneriske vandringsprojekt Walking Landscapes, som foregik i 12 danske kommuner i 2021. I løbet af 140 dage foretog 140 kunstnere 140 vandringer à 12 timer gennem vidt forskellige landskaber. Og publikum var inviteret til at følge med i landskabet eller på live-stream.
Alle kunstnere har en særlig relation og kendskab til det landskab, de vandrede i. Med dette kendskab i rygsækken tog de os med til gemte og glemte steder på en rejse ind i landskabernes natur, myter, stemninger, fænomener og hemmeligheder.
De udforskede stederne ud fra hver deres kunstneriske disciplin – performance, billedkunst, dans, fortælling, arkitektur, film, musik etc. – og brugte omgivelserne som ramme og indhold for de kunstneriske aktioner, de skabte undervejs.
Walking Landscapes bygger bro til Talking Landscapes, der består af en række samtalecaféer, som finder sted forskellige steder i Randers 8., 9. og 10. september. Læs mere HER.