Kulturhuset. Foto: Lena Koldsø
Kulturhuset. Foto: Lena Koldsø

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 13:00
Pris
50 kr.
Adresse
Kulturhusets foyer
Stemannsgade 2
8900 Randers
Arrangører
Målgruppe
Voksne
Andet

Samtalecafé 9 Talking Landscapes - Kulturhuset

10.09.22
Lørdag d. 10. september afholdes der samtalecafé om Kulturhuset. Samtalecafe 9 baserer sig på konceptet ”Time loop”. 

Kulturhuset i Randers danner ramme for flere inspirerende miljøer og aktiviteter. Huset rummer Randers Bibliotek, Randers Stadsarkiv, Museum Østjylland og Randers Kunstmuseum. Kulturhuset rummer desuden café, sale og mødelokaler, hvoraf kulturhusets sal kan udlånes til foreninger.

Kulturhuset består af tre sammenføjede bygninger. Den ældste er Randers Tekniske Skoles tidligere hovedbygning, opført i 1891, tegnet af J.P. Jensen Wærum. I 1937 blev der føjet endnu en bygning til, tegnet af I.P. Hjersing. Men det, som vi i dag oplever som Randers Kulturhus, er Flemming Larsens kvadratiske betonbygning, der er opført i årerne 1964-1969.

Huset var dengang blandt de første kulturhuse, som samlede museer og bibliotek. Over indgangen hænger skulpturen Ringen, der er udført af Viera Collaro i 1997. Her i Kulturhuset vil der udspille sig en samtale om vores tid - og især om vores forhold til omgivelserne og naturen. Hvordan påvirker kultur og natur hinanden? Og hvad betyder det for fremtiden i Randers? 

Pris: 50 kr. (til forplejning) Tilmelding nødvendigt. 

Mødested: Kulturhusets foyer, Stemannsgade 2, Randers C

Parkering muligt i p-hus på Fischersgade 26, 8900 Randers C.

NB. Den enkelte samtale varer ca. 2 timer, men med introduktion, vandring fra mødested til samtalested, afrunding og servering af et let måltid, skal du afsætte 3 timer i alt. Det er vigtigt, at du er med hele vejen.
Nogle samtaler afholdes udendørs, andre indendørs. Udendørs gennemføres samtalerne i tilfælde af regn under en pavillon. Påklædning efter vejret anbefales.
Der kræves ingen forudsætninger for at deltage. Dog kræver formatet aktiv deltagelse fra din side, så du skal have lyst til og være åben for at indgå i samtalen. Samtalerne er på dansk.
 

Spørgsmål til samtalecaféen kan sendes til Line Sørensen

Kom til en række samtalecafeer med fokus på ”det gode liv i vores fælles fremtid”. Det sker i perioden 8.-10. september. Vi afholder samtalecafeer forskellige steder i Randers 

De tre samtalekoncepter ved Talking Landscape

Time Loop:
Vi er sædvanligvis meget kortsynede, når vi træffer beslutninger. Hvad ville det betyde for vores beslutningsprocesser, hvis vi kunne udvide vores fornemmelse for den tid, vi lever i? Time Loop giver os mulighed for at se på aktuelle dilemmaer fra forskellige tidsperspektiver. Samtaleformatet er inspireret af en gruppe oprindelige folk i Canada, som først konsulterer deres forfædre syv generationer tilbage og deres efterkommere syv generationer frem, før de træffer afgørende beslutninger. Vi underkaster os tidens perspektivering, hvor nuet blot er et tilfældigt punkt på en endeløs tidslinje, og vi bevæger os på en tidsrejse, hvor konkret viden og logik udfordres af fiktion og scenarier.

Den umulige samtale:
Hvordan taler man om den fremtid, der endnu ikke eksisterer? Inspirationen til dette format er hentet fra jesuitterne, som udviklede en samtaleteknik til at forstå abstrakte koncepter ud fra konkrete hændelser i vores liv. Det indebærer at sætte farten ned og forbinde personlige oplevelser og følelser og gøre dem til fælles fortællinger. Her husker vi tilbage, skriver ned, deler og lytter til hinanden, så ord, oplevelser og meninger flettes sammen. Samtalen er på den måde en øvelse i at tænke sammen.

Tingenes råd:
Kan vi udfordre det verdenssyn, der placerer mennesket i centrum af universet, for at undersøge relationen mellem mennesker og de ikke-menneskelige objekter? Tingenes Råd undersøger, hvad der sker, hvis vi lader objekter og fænomener tale for sig selv. Samtaleteknikken er inspireret af den franske filosof Bruno Latour, som er fortaler for, at objekter har egne rettigheder og værdier. Tingenes Råd er også inspireret af den verdensomspændende praksis Council of All Beings, der især undersøger vores forhold til naturen, bl.a. bygget på aboriginals’ tradition for at relatere til planter, skyer og bjerge som deres forfædre.