Østre Kirkegård. Foto: Malmir Bega
Østre Kirkegård. Foto: Malmir Bega

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 17:00
Pris
50 kr.
Adresse
Remisen
J. V. Martins Plads 3
8900 Randers C
Arrangører
Målgruppe
Voksne
Andet

Samtalecafé 7 Talking Landscapes - Østre Kirkegård

09.09.22
Fredag d. 9. september afholdes der to samtalecaféer om Østre Kirkegård ved Remisen. Samtalecafe 7 baserer sig på konceptet ”Tingenes råd”. 

Kirkegårde er et kulturelt mødested, når vi vil mindes vores kære. Men rundt om i flere af verdens byer bliver kirkegårde også brugt til et mødested for de levende, når det er tid til en picnic. Træer og buske giver kirkegården et udtryk, der minder om natur.

Kirkegårde kan også være mangfoldige. På Østre Kirkegård i Randers er der, foruden de protestantisk kristne gravpladser, også afdelinger for både Mosaisk Trossamfund og muslimer. I denne omgivelse lader vi tankerne flyde og sætter gang i samtalecafeen.

Pris: 50 kr. (til forplejning) Tilmelding nødvendigt. 

Mødested: Remisen,  J. V. Martins Plads 3, Randers C

Parkering muligt ved Remisen.

NB. Den enkelte samtale varer ca. 2 timer, men med introduktion, vandring fra mødested til samtalested, afrunding og servering af et let måltid, skal du afsætte 3 timer i alt. Det er vigtigt, at du er med hele vejen.
Nogle samtaler afholdes udendørs, andre indendørs. Udendørs gennemføres samtalerne i tilfælde af regn under en pavillon. Påklædning efter vejret anbefales.
Der kræves ingen forudsætninger for at deltage. Dog kræver formatet aktiv deltagelse fra din side, så du skal have lyst til og være åben for at indgå i samtalen. Samtalerne er på dansk.
 

Spørgsmål til samtalecaféen kan sendes til Line Sørensen

Kom til en række samtalecafeer med fokus på ”det gode liv i vores fælles fremtid”. Det sker i perioden 8.-10. september. Vi afholder samtalecafeer forskellige steder i Randers 

De tre samtalekoncepter ved Talking Landscape

Time Loop:
Vi er sædvanligvis meget kortsynede, når vi træffer beslutninger. Hvad ville det betyde for vores beslutningsprocesser, hvis vi kunne udvide vores fornemmelse for den tid, vi lever i? Time Loop giver os mulighed for at se på aktuelle dilemmaer fra forskellige tidsperspektiver. Samtaleformatet er inspireret af en gruppe oprindelige folk i Canada, som først konsulterer deres forfædre syv generationer tilbage og deres efterkommere syv generationer frem, før de træffer afgørende beslutninger. Vi underkaster os tidens perspektivering, hvor nuet blot er et tilfældigt punkt på en endeløs tidslinje, og vi bevæger os på en tidsrejse, hvor konkret viden og logik udfordres af fiktion og scenarier.

Den umulige samtale:
Hvordan taler man om den fremtid, der endnu ikke eksisterer? Inspirationen til dette format er hentet fra jesuitterne, som udviklede en samtaleteknik til at forstå abstrakte koncepter ud fra konkrete hændelser i vores liv. Det indebærer at sætte farten ned og forbinde personlige oplevelser og følelser og gøre dem til fælles fortællinger. Her husker vi tilbage, skriver ned, deler og lytter til hinanden, så ord, oplevelser og meninger flettes sammen. Samtalen er på den måde en øvelse i at tænke sammen.

Tingenes råd:
Kan vi udfordre det verdenssyn, der placerer mennesket i centrum af universet, for at undersøge relationen mellem mennesker og de ikke-menneskelige objekter? Tingenes Råd undersøger, hvad der sker, hvis vi lader objekter og fænomener tale for sig selv. Samtaleteknikken er inspireret af den franske filosof Bruno Latour, som er fortaler for, at objekter har egne rettigheder og værdier. Tingenes Råd er også inspireret af den verdensomspændende praksis Council of All Beings, der især undersøger vores forhold til naturen, bl.a. bygget på aboriginals’ tradition for at relatere til planter, skyer og bjerge som deres forfædre.