Fussingø Naturskole. Foto: Malmir Bega
Fussingø Naturskole. Foto: Malmir Bega

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 13:00
Pris
50 kr.
Adresse
Fussingø Naturskole
Vasevej 3
8920 Randers NV
Arrangører
Målgruppe
Voksne
Andet

Samtalecafé 1 Talking Landscapes - Fussingø

08.09.22
Aflyst pga for få tilmeldte. Torsdag den 8. september afholdes der tre samtalecafeer i det smukke Fussingø. Samtalecafe 1 baserer sig på konceptet ”Den umulige samtale”. 

Aflyst pga for få tilmeldte.

Her har menneskets liv og færden blandet sig med naturen i tusinder af år. I skoven finder man for eksempel mere end 70 gravhøje fra bronzealderen. Området huser også den danske herregård, der er gået i arv. Her blev der gennem generationer udført skovdrift og landbrug.

I dag suser mountainbikerne ned af bakkerne, hundelufterne går gennem skoven og badegæsterne nyder søen året rundt. Hvordan går disse aktiviteter hånd i hånd med naturen? Skal dyrene og naturen i virkeligheden have fred for os mennesker? Eller kan naturen leve siden om side med menneskets stadig foranderlige måde at indtage den på?

Tilmelding nødvendigt.

Parkering muligt på p-plads ved Fussingø slot.

Mødested: Fussingø Naturskole, Vasevej 3, 8929 Randers NV

Pris: 50 kr. (til forplejning) Tilmelding nødvendigt. 

NB. Den enkelte samtale varer ca. 2 timer, men med introduktion, vandring fra mødested til samtalested, afrunding og servering af et let måltid, skal du afsætte 3 timer i alt. Det er vigtigt, at du er med hele vejen.
Nogle samtaler afholdes udendørs, andre indendørs. Udendørs gennemføres samtalerne i tilfælde af regn under en pavillon. Påklædning efter vejret anbefales.
Der kræves ingen forudsætninger for at deltage. Dog kræver formatet aktiv deltagelse fra din side, så du skal have lyst til og være åben for at indgå i samtalen. Samtalerne er på dansk.
 

Spørgsmål til samtalecaféen kan sendes til Line Sørensen

 

 

Kom til en række samtalecafeer med fokus på ”det gode liv i vores fælles fremtid”. Det sker i perioden 8.-10. september. Vi afholder samtalecafeer forskellige steder i Randers 

De tre samtalekoncepter ved Talking Landscape
Time Loop:
Vi er sædvanligvis meget kortsynede, når vi træffer beslutninger. Hvad ville det betyde for vores beslutningsprocesser, hvis vi kunne udvide vores fornemmelse for den tid, vi lever i? Time Loop giver os mulighed for at se på aktuelle dilemmaer fra forskellige tidsperspektiver. Samtaleformatet er inspireret af en gruppe oprindelige folk i Canada, som først konsulterer deres forfædre syv generationer tilbage og deres efterkommere syv generationer frem, før de træffer afgørende beslutninger. Vi underkaster os tidens perspektivering, hvor nuet blot er et tilfældigt punkt på en endeløs tidslinje, og vi bevæger os på en tidsrejse, hvor konkret viden og logik udfordres af fiktion og scenarier.

Den umulige samtale:
Hvordan taler man om den fremtid, der endnu ikke eksisterer? Inspirationen til dette format er hentet fra jesuitterne, som udviklede en samtaleteknik til at forstå abstrakte koncepter ud fra konkrete hændelser i vores liv. Det indebærer at sætte farten ned og forbinde personlige oplevelser og følelser og gøre dem til fælles fortællinger. Her husker vi tilbage, skriver ned, deler og lytter til hinanden, så ord, oplevelser og meninger flettes sammen. Samtalen er på den måde en øvelse i at tænke sammen.

Tingenes råd:
Kan vi udfordre det verdenssyn, der placerer mennesket i centrum af universet, for at undersøge relationen mellem mennesker og de ikke-menneskelige objekter? Tingenes Råd undersøger, hvad der sker, hvis vi lader objekter og fænomener tale for sig selv. Samtaleteknikken er inspireret af den franske filosof Bruno Latour, som er fortaler for, at objekter har egne rettigheder og værdier. Tingenes Råd er også inspireret af den verdensomspændende praksis Council of All Beings, der især undersøger vores forhold til naturen, bl.a. bygget på aboriginals’ tradition for at relatere til planter, skyer og bjerge som deres forfædre.