Du er her:

Brugerundersøgelser

4 august 2011 af Kalle Nielsen
Randers Bibliotek har lavet en brugerundersøgelse for at undersøge dels brugernes kendskab til en række tilbud og dels brugernes tilfredshed med forskellige parametre på biblioteket. Undersøgelsens resultater vil indgå som input til udarbejdelsen af bibliotekets strategi m.m..
Online magasin

Randers Biblioteks brugerundersøgelse 2009-2010

Randers Bibliotek har lavet en brugerundersøgelse for at undersøge dels brugernes kendskab til en række tilbud og dels brugernes tilfredshed med forskellige parametre på biblioteket. Undersøgelsens resultater vil indgå som input til udarbejdelsen af bibliotekets strategi for de kommende år.

Hovedkonklusionerne fra undersøgelsen

Kendskab
Ca. 2/3 af brugerne kender:
• lån-en-bibliotekar
• tilbuddet om internetadgang
• arrangementsprogrammet
• inspirationsdelene på bibliotekets hjemmeside
• Bibliotek.dk
• sms- og mailpåmindelser
• fornyelse via sms/mail
• søndagsåbent

Ca. halvdelen af brugerne kender:
• netmusik
• download af lydbøger/e-bøger
• undervisningstilbud

1/3 eller derunder af brugerne kender:
• Filmstriben.dk
• Litteratursiden.dk
• SpilogMedier.dk
• Online adgang til aviser

Over 60% svarer, at nu hvor de har hørt om disse services, vil de overveje at bruge dem.

Interesse
Ca. 50% af brugerne svarer, at biblioteket tilbyder interessante arrangementer.

Geografisk tilgængelighed
Ca. 85 % af brugerne mener, at det er nemt at hente og aflevere materialer.
Ca. 70% af brugerne svarer, at der er et bibliotek rimeligt tæt på, hvor de bor.
Ca. 85 % af brugerne mener, at det er nemt at komme til biblioteket.

Brugervenlighed, priser, ventetid og åbningstider
Ca. 50% af brugerne svarer, at bibliotekets webtilbud er nemme at bruge.
Knap 40% af brugerne svarer, at bibliotekets webtilbud er inspirerende.
Ca. 60% af brugerne mener ikke, at ventetiden på materialerne er et problem.
Ca. 55% af brugerne mener ikke, at gebyrernes størrelse er et problem.
Ca. 80% af brugerne svarer, at åbningstiderne passer dem fint.

Service og stemning
Ca. 80% af brugerne svarer, at personalet er kompetente.
Over 80% af brugerne svarer, at personalet er venlige.
Ca. 80% af brugerne svarer, at der er en god stemning på biblioteket.