Du er her:

Organisation

27 februar 2012 af Administrator
Randers Bibliotek er et kommunalt drevet folkebibliotek. Læs mere om bibliotekets lovgrundlag, organisation, ledelse, placering m.m.

Bibliotekets organisation

Randers Bibliotek er et kommunalt drevet folkebibliotek.

Biblioteket er organisatorisk placeret i kulturel forvaltning under kulturelt udvalg. Biblioteksvirksomheden bygger på den gældende Lov om biblioteksvirksomhed af 17. maj 2000 samt tilhørende bekendtgørelse nr. 968 af 24. oktober 2000.

Bibliotekschefen er organisationens formelle ledelse i forhold til omverdenen.
Den strategiske ledelse i organisationen varetages af bibliotekschefen og område- og stabsledere udpeget af bibliotekschefen. Bibliotekschefen refererer direkte til kulturdirektøren. Biblioteket drives primært med kommunalt driftstilskud, suppleret med indtægter fra gebyrer, mellemkommunal betaling, indtægtsdækket virksomhed m.m.

Bibliotekets administration og centrale serviceenheder er beliggende i Kulturhuset i Stemannsgade. Udlån foregår fra Kulturhuset, Randers Bibliotek Syd, Randers Bibliotek Øst, Langå Bibliotek og fra bogbussen.

Biblioteket er organiseret i 3 områder og 2 stabe fra den 1.1.2007.

Organisationsmodel for Randers Bibliotek

  • Områder:
    • Voksenområdet
    • Børn- og Ungeområdet
    • Materialeområdet
  • Stabe:
    • Administration & Service
    • IT, Udvikling og Marked (ITUM)

Ledergruppen består af område- og stabsledere samt bibliotekschef Inger Skamris.

I og imellem områder og stabe har vi grupper, som varetager både drift og udvikling i biblioteket. F.eks. er materialevalg, arrangementer og webredaktion organiseret i tværgående grupper.

Navne på alle ansatte fordelt på områder: se kontakt os.


Læs mere i:

Vedhæftede filer:  application/pdf iconBeretning 2011