Du er her:

BibZoom - musik for alle

BibZoom - musik for alle

19 marts 2012 af Kathrina Tobiasen
I BibZoom kan du nu vælge imellem over 7 millioner musiknumre. Og du kan hente dem ned på din PC helt lovligt og ganske nemt.

BibZoom indeholder ikke bare hit-numre. Rockmusik, som er for
specielt til at biblioteket har købt det, jazz, klassisk, gammelt som
nyt - du kan finde det alt sammen i BibZoom.

Du finder musikken frem
via BibZooms søgefunktion, hvor du kan søge på både bands, solister og
sangtitler. Eller du kan gå på opdagelse i genrerne, som gemmer sig
under menupunktet Musik.

Når du har fundet et album eller et
enkelt nummer, du vil høre, klikker du på Læg i kurv, og når du er
færdig med at fylde kurven, vælger du Hent. Du bliver nu bedt om at
logge dig ind - her vælger du først Randers Bibliotek og logger dig så
på med dit lånernummer og din pinkode, som du bruger, når du låner og
reserverer materialer.

Du låner numrene 1 uge; hvis det er for lidt, kan du nemt forlænge lånet ved at klikke på musik-filen.

Følg også BibZoom på Facebook. Her er tit
konkurrencer, hvor du kan vinde billetter til koncerter.